Sygdom styrker troen

Skrevet af Svend Løbner, den 1. marts 2009

Sygdom styrker troen

Kan bjerge flytte troen?
Ja, men ikke det rokker ikke ved den. Tvært imod gør kriser troen dybere.
Det fremgår af både forskere, læger og psykologer i bogen "Kan bjerge flytte troen", som er redigeret af en kræftlæge Christoffer Johansen og teolog NielsChristian Hvidt. Bogen er opfølgning på antologien "Kan tro flytte bjerge?"

Naturen bliver en kirke
"Kan bjerge flyttetroen" tager bl.a. afsæt i den største skandinaviske undersøgelse afkræftramtes brug af religiøse ressourcer. Undersøgelsen er foretaget af lektorph.d. Fereshteh Ahmadi, en svensk sociolog med iranske rødder, og omfatter 51kræftramte svenskere mellem 25 og 83 år, der alle kommer fra en kristenbaggrund. Her opdagede hun fem nye måder at mestre sygdom på - de såkaldtecoping-metoder: en åndeliggørelse af naturen, en åndelig kontakt med sig selv,positiv isolation, selvhengivelse og åndelig musik:
- At søge åndelighed i naturen for at håndtere sin sygdom var den enestecoping-metode, som blev anvendt af alle 51 interviewede, fortæller Ahmadi.
Hun forklarer, at kræftpatienterne dels brugte naturen som en slags kirke, delsbrugte naturoplevelser som en hjælpemiddel mod stress og dels oplevede en forfor åndelig kontakt med naturen.

Åndelighed mindsker stress
En anden mestringsmetodeer at søge ind i sig selv:
- Det er en søgen efter en indre åndelighed, der kan hjælpe personen med athåndtere sin sygdom, forklarer Ahmadi.
Metoden hjælper til at mindske stress og finde mening med situationen. Detsamme gør positiv isolation: Ved at være for sig selv og tænke og gruble overeksistentielle spørgsmål, kan den kræftsyge komme igennem sin stressendesituation.
Næste metode var altruisme - selvhengivelse for andre:
- At være et godt menneske, at leve op til sit ansvar og skænke verden hvad maner den skyldig, uddyber Ahmadi.
Til sidst nævnes åndelig musik:
- Informanter har anset musik for at være både en åndelig kilde og en lægendemetode.

Spiritualitet skal regnes med
Flere danske lægererfarer, at troen er en ressource i et sygdomsforløb:
- I en stor dansk undersøgelse er det vist, at der er en øget risiko for atblive indlagt med depression på en psykiatrisk afdeling helt op til 10 år efterkræftdiagnosen, fortæller overlæge ved Kræftens Bekæmpelse ChristofferJohansen. Men:
- Mennesker med en religiøs tro kommer sig hurtigere efter at have fåetstillet en depressionsdiagnose.
Og det er fordi:
- Tro kan opretholde værdighed og medføre et betydeligt bidrag, at det uventedesom er sket, får en meningsfuldhed og et formål, forklarer Johansen ogkonkluderer:
- Uanset hvilken form for tro den enkelte patient har, er det indlysende, atdenne mestringsmåde kan inddrages i patientens måde at mestre sygdommen på.
Og derfor opfordrer han til at rykke ved paradigmet for kræftbehandling, hvorlæger også inddrager psykologiske og spirituelle ressourcer:
- Tro og håb spiller en kolossal uudforsket rolle for mestring af en tilværelsemed en kræftsygdom, siger han.

Troen bliver dybere
Og netop det at findemening i galskaben, kan troen på Gud hjælpe med. Det fremhæver psykolog Peter Damgaard-Hansen i bogen. Han er bl.a. kendt for såkaldt Integreret Psykologi:
- Jeg har haft megen nytte af at integrere erfaringer fra pastoralteologien ogsjælesorgen i mit kliniske arbejde og gang på gang erfaret, at troen markantkan påvirke klienternes opfattelse af deres egne psykologiske problematikker oginspirere til kreative måder at bearbejde og løse dem på, siger han og uddyber.
- Troende, der kastes ud i en krise, som deres tro ikke umiddelbart giver demressourcer til at forholde sig til, oplever gerne en forvirring, der måske nokstiller spørgsmål ved troen, men den handler ikke om at opgive den.
- Krisen præsenterer for mange muligheden for at tage et nyt skridt , baseretpå en ny åbenbaring om, hvad troen handler om. Troen flyttes, men ikke "bortfra", snarere "dybere ind i".

Gud ER - også i lidelsen
Og det var lige præcis,hvad sygehuspræst Preben Kok oplevede, da han som 19-årig kom ind i en længeresygdomsperiode. En aften på Århus Kommunehospital indså han, at der ikke findesnogen beskyttende Gud.
- Jeg husker skuffelsen, og mørket og det svimlende fald ned i intetheden,fortæller han.
Men:
- Da jeg kom til mig selv igen, kunne jeg mærke, at Gud ikke var forsvundet.
Det ville han dog ikke finde sig i. For en Gud der ikke beskytter mennesker modfx sygdom - hvad skal man bruge ham til? Derfor besluttede Preben Kok for heltat fyre Gud:
- Til min store overraskelse fik dette heller ikke Gud til at forsvinde. Jegindså, at jeg ikke kunne blive fri for ham - at han ikke forlod mig, uansethvad jeg gjorde - og pludselig forstod jeg Kristi ord fra korset: Min Gud, minGud, hvorfor har du forladt mig? Det gik op for mig, at det var Gud selv i JesuKristi skikkelse, der var gået ind i smerten og angsten og magtesløshedenlangfredag, for at vi kan vide, når vi er et tilsvarende sted i livet, at herhar Han selv været. Det mest rædselsfulde får ikke Gud til at flygte.
- Her mødte jeg et bjerg, der forandrede min tro.
Sygdommen fik Kok til at Gud er den han ER, uanset hvad vores omstændighederbyder os. Og det fik han brug for i sit arbejde som sygehuspræst: At hjælpemennesker til at acceptere sygdommen som den ER og at invitere Gud ind isituationen som Han ER.

Gud forlader os aldrig
Og så sker forandringen:
- Hvis vi ikke accepterer, at der findes bjerge som ikke kan flyttes, bliver viurealistiske. Og det betyder, at vi bruger vore kræfter på at bearbejde bjergeti stedet for at se efter, om sammenstødet med det har kastet os et nyt stedhen.
- I Gudsforladtheden kan vi møde Gud på en så overbevisende måde, at vi i denneyderste magtesløshed tør lægge vore liv i Hans hænder. Det sker i en erkendelseaf, at Gud - midt i den rædsel, man er i - ikke har forladt én - men ER som denfar i himlen, der står ved sit barn og sit ansvar, også når livet er værst forbarnet, slutter han.
"Kan bjerge flytte troen?" er udgivet Gyldendals forlag.

Kilde: http://www.sondagmorgen.dk/database/sundhed/46279/