• Fortællinger
• Debat
• Aktuelt
• Projekter
  • Bachelor
  • Ph.d. & post doc.
  • Andre projekter
• Links
• Litteratur
  • Bøger
  • Artikler

Åndelig omsorg på et kristent plejehjem

Omsorg for det hele menneske

Efter opfordring vil jeg fortælle lidt om, hvordan vi på vores arbejdsplads, Plejehjemmet Bakkely, tilstræber at yde omsorg for det hele menneske og have det levede liv i mente, når vi møder behov som skal dækkes.

Vi vil gerne, at beboeren evt. i samarbejde med de pårørende vil skrive lidt af deres livshistorie ned, så vi som personale kan bruge det i vort samspil med beboeren og få en forståelse af, hvem beboeren er, og hvilke tiltag, der skal til, for at opfylde deres behov.

Vi arbejder ud fra det kristne livs- og menneskesyn, hvilket betyder, at vi ser hvert enkelt menneske som værdifuldt og unikt, viser respekt og omsorg og at vores relation er ligeværdig, selvom vi ikke er ligestillede, da personalet arbejder professionelt.

Vi hjælper hinanden til at have øje for, om der er behov, som ikke bliver dækket tilstrækkeligt. Ofte ser vi, at beboerne ikke på samme måde kan udføre egenomsorg som før i tiden, og dér er det vores opgave sammen med de pårørende at få sat ord på, hvad beboeren har brug for, at styrke deres identitet og hjælpe beboerne til fortsat på en eller anden måde at være i de roller, de tidligere har haft. Dette forudsat at ressourcerne stadig er der, omend med lidt støtte, så beboeren ikke lider nederlag, men netop får oplevelsen af at være værdsat og anerkendt.

Gudstjenester, andagter, bibelkreds

Bakkely er tilknyttet Luthersk Mission, og de fleste af beboerne har en kristen livsholdning. Der holdes en daglig, fælles andagt i dagligstuen, gudstjeneste to gange om måneden samt gudstjeneste på den skærmede afdeling én gang om måneden. På den skærmede afdeling er der personale, som kan sidde ved den enkelte for at skabe tryghed og nærvær.  På den afdeling bliver der ofte spillet klaver samt sunget kendte aftensange, hvilket giver beboerne en god, genkendelig oplevelse og følelse.

Beboerne har mulighed for at høre den fælles andagt igennem radioen til lejligheden, og dér kan det være vores opgave at huske at tænde for den.

Ved måltiderne synges der bordvers, og efter aftensmaden læses der et andagtsstykke.

Vi har også tilbud om bibelkreds for henholdsvis kvinder og mænd. Der er en del, som tidligere har været vant til at deltage i dette, og som stadig har ressourcer til at deltage aktivt eller sidde og lytte.

Det kan også være vores opgave at hjælpe beboerne til stadigvæk at være en del af deres gamle miljø ved for eksempel at blive kørt til seniormøde eller gudstjeneste i byens kirke, og ved at formidle besøgsvenner, valgt ud fra hvilke personligheder, der kunne have samklang med beboeren.

Anerkendelse

For at styrke beboernes identitet kan det være, at vi spørger en beboer, som tidligere har været kirkesanger, om at være med til at synge for, til den fælles andagt. Han nyder anerkendelse ved denne rolle. Eller vi spørger beboerne på skift om sangforslag. Det kan også være, at vi spørger en beboer om at synge for på bordvers før vores måltider. Hun har tidligere sunget i kor i mange år, og det er naturligt for hende at være den, der synger for.

Endvidere kan det være, at vi spørger en beboer om at være den, der læser et andagtsstykke efter aftensmaden, hvilket også er naturligt for hende fra før i tiden. Selvom hun er let til moderat dement, kan hun stadig læse, men ved samtale kan ordene ofte glemmes, og hun kan komme i en situation som ikke er rar, hvis personalet ikke hjælper på vej og evt. "glatter" ud, så beboeren ikke mister anseelse blandt medbeboere.

En anden beboer er rigtig god til at spille på klaver og vi kan på denne måde opmuntre hende til at spille for medbeboere. Det lyser ud af hende, når vi på denne måde ser og hører, hvad hun kan bidrage med. Hun suger anerkendelsen til sig. Og kan vi få andre medbeboere til at kommentere det positivt, er det ekstra godt for hende, for hun ser ikke sig selv, som en der kan så meget mere.

Ved aftenkaffen bliver der også sunget de sange, beboerne har været vant til, og på den måde giver det anledning til mange gode samtaler på afdelingen. Personalet kan på en naturlig måde hjælpe beboerne på skift til rollen som den, der kan fortælle og bidrage. Jeg ved, at det på en særlig måde har styrket beboernes identitet og mødt deres behov for at blive set og anerkendt som dem, de er.

En stjernestund

De fleste ældre har været vant til at have salmebøger, Hjemlandstoner, Åndelige sange og salmer, Højskolesangbøger og bibel i hjemmet. En ældre mand, som jeg kommer hos, når jeg har aftenvagt, har svært ved at tale, og det kan ofte være svært at forstå ham sidst på dagen. Jeg fandt Hjemlandstoner, som stod i reolen og begyndte at synge for ham. Han trykkede min hånd og sang lidt med. Efterfølgende har vi sunget ved hvert besøg, og han udtrykker stor glæde ved det. Jeg kan ligefrem se på ham, at han glæder sig til at høre, hvilken sang vi nu skal synge. Vi beder Fadervor, og der kommer indimellem noget frem, som han vil fortælle eller bekræfte bagefter. På den måde kan jeg vise respekt for det åndelige behov, som han har svært ved at opfylde selv. Det er en stjernestund for os begge.

Fra negativ til positiv

At smile til beboerne gør en stor forskel. Det er meget svært for dem ikke at smile tilbage, og så er samarbejdet godt i gang. At aflæse beboernes sindstilstand og medvirke til, at beboerne får sat ord på, er også at møde dem med respekt og omsorg.  En beboer, jeg passede, magtede ikke så meget psykisk og fysisk. Der var for eksempel  altid noget galt med maden, enten på den ene eller anden måde. Som kontaktperson ville jeg hjælpe hende med at få vendt dette til noget positivt og med at få øje på alt det, hun stadig kunne. Jeg satte ord på over for hende, hvordan jeg  oplevede at få at vide, at der altid var noget i vejen med maden, når jeg kom med bakken. Der måtte være én ting som var positivt. Det kunne såmænd "bare" være, at broccolien havde  en flot farve. Jeg opfordrede hende til at øve sig på at tænkte og udtrykke sig positivt om maden. Det kunne måske være en hjælp at høre sig selv sige noget positivt i stedet for altid at høre sig selv udtale sig negativt. Det frembragte tårer, men jeg kunne rumme hende og hjælpe hende på vej. Der kom også andre ting frem ved samme lejlighed og det var godt at få delt det sammen. Hendes åndelige behov var at få sunget en aftensang ved sengetid, bedt Fadervor og få en snak. Nu ligger der mærke ved flere sange hos hende, og det viser bare, at personalet arbejder for samme sag, nemlig at opfylde et behov.

Snak, sang og bøn

En anden beboer er efter et godt og langt liv klar til at dø. Ligger ind i mellem i sengen og synes, at det gør ondt i hjertet. Ofte er det ikke reelle klager over brystsmerter, men ved kendskab ved vi, at en snak på sengekanten gør godt. Det kan være at læse et andagtsstykke eller et skriftsted i bibelen, som hun bliver glad for. Det kan også være at bede sammen. Vise empati, nærvær og være aktivt lyttende. Det er ofte den bedste form for "PN" medicin for hende.

Behovet for at få snakket i ro og fred med et andet menneske gør så godt. Er der noget der nager, kan personalet spørge ind til det og hjælpe beboerne til at få sat ord på. Sammen få det sat i perspektiv.

Flere beboere får opfyldt deres behov ved at få læst et andagtsstykke ved sengetid. Det har før været naturligt for dem at slutte dagen med at læse og bede. Overskuddet er der måske ikke til selv at udføre det, men personalet kan være behjælpelige med at opfylde dette behov som er en god måde på at få afsluttet en dag på. At synge aftensang, bede fadervor og sige tak for en god dag gør også godt for de svære demente. Ofte kan de bede med eller nynne med på sangen.

Pårørendesamarbejde

Vi vil meget gerne samarbejde med de pårørende. For vi har det samme mål, nemlig det bedste for beboeren. Sammen finder vi frem til det, som fungerer godt.

Det er vigtigt at turde være nærværende og udstråle, at kunne rumme beboerne og de pårørende, og igennem den daglige støtte og hjælp få skabt gensidig tillid og tryghed. Jo større kendskabet er, jo flere muligheder har vi for at drage åndelig omsorg eller - ifølge aftale med beboerne og de pårørende - formidle til andre at opfylde et behov.

Hvis behovet her og nu er at få stillet sulten, kan det ikke nytte noget at bede om overskud til at deltage i for eksempel vedligeholdelsestræning. Da må det første behov først opfyldes. På samme måde må vi ikke overse beboernes åndelige behov, som er ligestillet de andre behov.