Kliniske retningslinjer for åndelig omsorg - KamillianerGaardens Hospice i Aalborg

Publiceret af Annette Fibiger Hansen, Pia Poulsen og Grete Schärfe, den 1. marts 2011Andre

"At afstikke rammer for praksis for åndelig omsorg"

Baggrund

Undersøgelser viser, at mange patienter har eksistentielle overvejelser, og at sygeplejersker ofte er tilbageholdende med at spørge ind til dette på grund af berøringsangst (1). Når et menneske nærmer sig døden, kan åndelige spørgsmål blive særligt aktuelle. For at hospicepatienter ikke lades i stikken i den situation, må vi som plejepersonale overvinde berøringsangsten og møde patienten, hvor han er.

Definition

Vi har valgt at bruge følgende definition på åndelig omsorg: "Åndelig omsorg er i tanke, ord og handling at udvise dyb respekt for det hele menneske set som et unikt individ, hvor plejepersonen og patienten indgår i en ligeværdig relation"(2). Definitionen er inspireret af Kari Martinsens menneskesyn.
Ofte anvendes udtrykkene eksistentielt, religiøst, spirituelt og åndeligt i flæng. Vi differentierer mellem begreberne på samme måde, som der gøres på hjemmesiden, www.aandeligomsorg.dk (3):

Eksistentielt: vedrører et menneskes forhold til sig selv, sit medmenneske, samfundet eller livet generelt - menneskets "horisontale" dimension.
Religiøst og spirituelt: vedrører et menneskes forhold til Gud/højere magt - menneskets "vertikale" dimension
- religiøst: indenfor rammen af et traditionelt trossystem
- spirituelt: uden tilknytning til et traditionelt trossystem
Åndeligt: en fællesbetegnelse, der rummer det eksistentielle, religiøse og spirituelle.

Formål

· at afstikke rammer for praksis for åndelig omsorg på KamillianerGaarden
· at inspirere plejepersonale til denne opgave
· at plejepersonale får viden og mod til at gå ind i samtaler om eksistentielle og religiøse emner
· at pege på ressourcer til udøvelse af åndelig omsorg.

Målet med at yde åndelig omsorg til patienterne er, at de oplever åndeligt velvære. Det er et begreb, som Vibeke Østergaard Steenfeldt har beskæftiget sig med (4,5). Hun beskriver åndeligt velvære som en følelse af indre fred, harmoni, selvbevidsthed og åbenhed overfor omverdenen. Det kan forstås som en bekræftelse af livet i forhold til sig selv, sine omgivelser og for nogle - i forhold til Gud. Vores definition af det åndelige rummer en horisontal og en vertikal dimension. Det samme gør Vibeke Østergaard Steenfeldts beskrivelse af åndeligt velvære:
· Den horisontale dimension: en følelse af tilfredshed, en overbevisning om, at livet har mening og at man har fred med sine nærmeste.
· Den vertikale dimension: menneskets forhold til Gud eller en højere magt, f.eks. en følelse af at man er elsket af Gud, at Gud passer på én, og at dette medvirker til, at man ikke føler sig ensom.

Forventet effekt

At de patienter, der har behov for det, støttes i forhold til den horisontale og vertikale dimension, så de opnår så højt åndeligt velvære som muligt.

Anbefalinger for klinisk praksis

Sygeplejerskens rolle i åndelig omsorg er at skabe et rum, hvor patienten bliver bekræftet som det menneske, han er og får mulighed for at udfolde egen livshistorie, tro og livssyn.
Følgende områder berøres:

Sygeplejerskens signaler
Samtale
Kropspleje og sanseindtryk
Bøn og læsning af tekster
Dokumentation
Kompetenceudvikling.

Sygeplejerskens signaler
De signaler, vi som personale udsender, har stor betydning for patientens oplevelse af, om der er rum for det åndelige. Skaber vi med vores holdning plads til patientens livshistorie, tro og livssyn? Eller signalerer vi, at dette ikke er relevant eller velkomment? Sygeplejerskens signaler er blevet sammenlignet med et trafiklys (6):

Rødt lys: Stop! Det bremsende signal
Sygeplejersken sender dette signal,
· når hun ikke reagerer på de følere, patienten måtte sende ud for at sondere, om der vil være forståelse for et åndeligt behov og
· når hun reagerer affejende, overbærende, bedrevidende eller bagatelliserende på sådanne følere.
· når hun virker travl.

Gult lys: Vent! Det afventende signal
Sygeplejersken sender dette signal,
· når hun lytter og stiller uddybende spørgsmål til noget, patienten har sagt men aldrig bringer åndelige emner på bane, uden at patienten har lagt op til det
· når ord, der vedgår tro, eksistens, religion, spiritualitet, kirke, præst mv. undgås i hendes spørgsmål og sprog,
· når hun ikke informerer om besøg af præst og andre åndelige tilbud, med mindre hun bliver spurgt om det,
· når hun ikke tilkendegiver eget standpunkt, forsøger at være neutral.

Grønt lys: Kom! Det inviterende signal
Sygeplejersken sender dette signal,
· når hun lytter og stiller uddybende spørgsmål til noget, patienten har sagt og uopfordret informerer om besøg af præst, deltagelse i gudstjeneste og andre religiøse tilbud
· når hun uopfordret spørger ind til patientens åndelige velbefindende og eventuelle ønsker af åndelig karakter
· når hun tilkendegiver egne forudsætninger og muligheder for at være behjælpelig på det åndelige område
· når ord, der vedgår tro, eksistens, religion, spiritualitet, kirke, præst mv. naturligt indgår i hendes spørgsmål og sprog,
· når hun giver valgmuligheder og valgfrihed til at sige fra og til."

Nogle gange signalerer vi gult lys, fordi vi ikke ønsker at overskride patientens privatzone. Men dette er ofte et misforstået hensyn. Forskning peger på, at de fleste patienter gerne vil, at sygeplejersker spørger ind til deres eksistentielle og religiøse overvejelser (7). Derfor er det vigtigt, at vi signalerer grønt lys.

Samtale
Inden du bevæger dig ind på åndelige emner med patienten, kan følgende være hensigtsmæssigt:
· at læse "Hjælpeskema til den eksistentielle samtale". Det findes i bageste del af samarbejdsbogen
· at overveje spørgsmål som:
o Hvor går mine grænser? Hvad har jeg mod til?
o Er der tid og ro til en dybere samtale?
Hvis du føler, at du ikke kan opfylde patientens ønske, må du tilbyde at kontakte en anden, der kan, f.eks. en kollega, musikterapeut, hospicepræst eller patientens egen præst.

Under selve samtalen:
· Vær bevidst om at signalere grønt lys
· Tænk på dit kropssprog. Sæt dig i den position, som giver den bedste tillid (overfor hinanden/ ved siden af hinanden)
· Brug alle dine sanser. Fortæl hvad du ser, hører, fornemmer, undrer dig over. Tjek dine opfattelser med patienten og stil uddybende spørgsmål
· Vær ikke tilbageholdende med at stille spørgsmål, men med at give svar
· Vær ikke bange for pauserne (De dybeste tanker kommer ofte efter en pause)
· Påskøn åbent patientens tillid.

Kropspleje og sanseindtryk
Åndelig omsorg er ikke kun samtale. Ifølge vores definition indebærer åndelig omsorg også at vise respekt for patienten som et helt menneske gennem handling.
· En interviewundersøgelse, som Rita Nielsen foretog blandt hospicepatienter, viste, at den måde, vi plejer patientens krop på, kan højne hans selvagtelse (8). Det samme gælder måden, vi anretter og serverer maden på.
· Orden på patientens stue kan fremme patientens ro.
· Stimulering af sanserne, f.eks. gennem kunst på væggene, boblebad, tur i haven, tændte stearinlys og musik kan medvirke til patientens oplevelse af at være et helt menneske.
· I bogen "Ord til dig", som står på hver stue, ligger en DVD med billeder og stille musik. Desuden har vi CD´er med musik af forskellige genrer.
· Nogle patienter har glæde af at deltage i aftensang på gangen eller høre kendte sange eller salmer sunget eller læst på stuen.

Bøn og læsning af tekster
At have døden tæt inde på livet kan bringe kaos i tanker og følelser. Nogle oplever ro ved at henvende sig til én, der er større end én selv. Dette kan være tilfældet for både religiøse og ikke-religiøse patienter. Hvis det falder naturligt, og du fornemmer, at det kan være til hjælp for patienten at bede en bøn eller læse en tekst til trøst eller opmuntring, er det vigtigt at spørge ind til patientens ønsker. Dette kan virke grænseoverskridende for plejepersonalet, specielt hvis man ikke har prøvet det før. Der findes forskellige redskaber, som kan være til hjælp i disse situationer. Det er vigtigt at have kendskab til disse og have gjort sig overvejelser over, hvordan de kan bruges.

Faste bønner
En såkaldt fast bøn er læsning af en bøn, som andre har formuleret. Hvis det at bede sammen med et andet menneske er fremmed for dig, vil du måske føle dig bedst tilpas ved denne form for bøn. Sådanne bønner finder du flg. steder:
· "Ord til dig" (side 44-52)(Står på patientstuerne)
· "Fra det dybe råber jeg". (Står ligeledes på patientstuerne)
· Salmebogen (side 882-948)
· Fadervor står bagest i både Salmebogen og i "Ord til dig".

Frie bønner
En fri bøn er en bøn, du selv formulerer ud fra det, patienten giver udtryk for, fylder ham lige nu.
· Vær opmærksom på at bruge patientens ord
· Vær naturlig
· Gør det kort
· Giv plads til, at patienten kan supplere med egne tanker.

Læsning af tekster
Tekster, som kan have særlig relevans for hospicepatienter, findes følgende steder:
· I "Ord til dig" under afsnittet "Poesi og prosa" side 8-39
· I Salmebogen: "Bibelord til opmuntring og trøst" side 951-962
· Passager fra Bibelen, som en patient måtte ønske at få læst og selv udpeger. Der findes en Bibel på hver patientstue
· Anden litteratur, som betyder noget for patientens situation, og som han selv har.

Dokumentation
Et åndeligt behov er noget privat, som det kan have kostet patienten stor overvindelse at betro et andet menneske. Alle detaljer omkring åndelig omsorg behøver ikke blive nævnt i samarbejdsbogen. Men husk at dokumentere det, der gør det lettere for andre at følge op på patientens behov og ønsker.
Eksempel 1: Patienten falder til ro, når hun hører stille musik
Eksempel 2: Vi har i aften haft en samtale om patientens natlige dødsangst. Vi blev enige om at skrive det her i samarbejdsbogen, så nattevagten kan kigge ind en ekstra gang i nat.

Kompetenceudvikling
At yde åndelig omsorg kræver viden, selvindsigt, mod og fingerspidsfornemmelse. Kompetencerne kan udvikles på følgende måder:

· Bring eksempler på åndelige behov/problemer op ved sygeplejekonferencer, sygeplejefaglig vejledning, refleksion, drøftelser med kolleger på tomandshånd

· Træk på vore tværfaglige samarbejdspartnere

· Læs om emnet. Nedenfor findes litteratur, som kan anbefales ud over de kilder, der er henvist til i teksten. En del af litteraturen findes på biblioteket på hospice

· Spring ud i det! Vi udvikler ikke vore kompetencer på dette område udelukkende ved at snakke om det og læse om det. Det handler også om "learning by doing". Og modet vokser med øvelsen.

Litteratur
Bøger/afsnit af bøger
· Busch CJ. Samtalen i et eksistentielt/åndeligt perspektiv. Afsnit i Religion, eksistens og sygepleje. København Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2002 49-149.
· Det Etiske Råd. Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd. København 2002.
· Falk B. At være - der, hvor du er. Om samtale med kriseramte. Christiansfeld Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1996.
· Nielsen R. At være sig selv - at blive sig selv. Den åndelige dimension hos døende mennesker. Frederiksberg. Unitas Forlag 2005.
· Overgaard AE. Åndelig omsorg - en lærebog. Kari Martinsen, Katie Eriksson og Joyce Travelbee i nyt lys. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2003.
· Stifoss-Hansen H, Kallenberg K. Livssyn, sundhed og sygdom. Teoretiske og kliniske perspektiver. København Hans Reitzels Forlag 1998.

Artikler
· Dam E, Johansen L, Jørgensen BH, et al. Patienten sætter dagsordenen. Sygeplejersken 2006 106. årg. 5:57-58.
· Nielsen R. Døende patienter har brug for åndelig omsorg. Sygeplejersken 2006. 106. årg. (5) 48-54.
· Søndergaard B. Sygeplejersker skal lære at give håb. Sygeplejersken 2007 107. årg. (5) 18-19.

Fremgangsmåde

Retningslinjerne bygger hovedsageligt på i forvejen kendte kilder og på egne erfaringer. Når vi skriver sygeplejersker mener vi hele plejepersonalet.

Hvad angår specifikke tiltag overfor patienter med fremmede religioner henviser vi til kliniske retningslinjer for "Muslimer indlagt på hospice". Mange af principperne i de foreliggende retningslinjer vil dog kunne relateres til patienter med en anden religion end den kristne.

Referencer:
(1) Nygaard EM. Hospitaler forsømmer at spørge ind til åndelige behov. Kristeligt Dagblad 2007 7. september 1,11-2. og
Dam E, Johansen L, Jørgensen BH, et al. Åndelig omsorg bør have mere plads i sygeplejen. Sygeplejersken 2006 106. årg. 5:55-57.
(2) Dam E, Johansen L, Jørgensen BH, et al. 2006. Åndelig omsorg bør have mere plads i sygeplejen. Sygeplejersken 2006 106. årg. 5:55.
(3) Initiativgruppen til hjemmesiden www.aandeligomsorg.dk. Udarbejdet af Dansk Kristelig Sygeplejeforening.
(4) Steenfeldt VØ. Åndeligt velvære [kandidatafhandling]. Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus 2004.
(5) Steenfeldt VØ. Eksistentielle og religiøse problemstillinger i sygeplejen. Om åndelig omsorg. Gads Forlag 2006;24-25.
(6) Schärfe G, Rosenkvist S. Bliv parat til åndelig omsorg. Sygeplejersken 2008. 108. årg. (5) 44. Bearbejdet efter Schärfe G. Åndelig omsorg - sygeplejerskens rolle? En litteraturanalyse. Dansk Sygeplejeråd; 1988.
(7) Henriksen L. Også i skyttegravene findes der ateister. Kristeligt Dagblad 2011 10. februar. 2. Interview med Nadja Ausker og
Grasaas KK. De kunne ihvertfall spørre. Vård i Norden 1997 4:32-35.
(8) Nielsen R. Her kan man få lov at være sig selv. En kvalitativ undersøgelse af den åndelige dimension hos døende mennesker. 2005. Sankt Lukas Stiftelsen, Hellerup. Unitas Forlag.