Motherhood transition through an existential lens
Publiceret af Christina Prinds, den 28. april 2015Ph.d. & post doc.
Dansk resumé
Moderskab, tro og eksistens - eksistentiel menings-dannelse hos danske førstegangsmødre
En del nyere forskning blandt svært syge og døende patienter peger på, at eksistentielle, religiøse og/eller spirituelle overvejelser kan aktualiseres hos den syge selv eller hos pårørende. Også det at blive mor kan opleves som en livsomvæltning, både fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt. Hverken hos kvinder der har født for tidligt, eller hos kvinder der har født til tiden, er det i Danmark undersøgt, om eller hvordan eksistentielle, religiøse og/eller spirituelle overvejelser kan have betydning for nye mødre. Følelser af sorg, tab og ambivalens er sammen med posttraumatisk stress syndrom beskrevet hos mødre til for tidligt fødte børn. Derfor var vores antagelse, at det at blive mor for tidligt i særlig grad kan give anledning til eksistentielle og måske nogle gange religiøse og/eller spirituelle overvejelser.
Det overordnede formål i studiet var således, at undersøge i hvilken grad det at blive mor til et barn, enten født til tiden eller for tidligt, giver anledning til eksistentielle, religiøse og/eller spirituelle overvejelser.
Vi har i studiet udviklet og anvendt et spørgeskema bestående af 46 spørgsmål og spørgsmålskategorier til at belyse omfang og karakter af ovenstående overvejelser, f.eks. hvor mange danske kvinder der har gjort sig eksistentielle, religiøse og/eller spirituelle overvejelser i forbindelse med at blive mor, og om det påvirker deres forhold til f.eks. bøn eller meditation. Projektet er anmeldt og godkendt af Datatilsynet. Studiets resultater formidles i tre artikler.
Den første artikel er en litteraturgennemgang (et scoping review), som konkluderer, at det at blive mor opfattes som en livsreorganiserende og paradoksal begivenhed. De inkluderede studier i artiklen fokuserer på moderskabstransition og eksistens blandt mødre til fuldbårne børn i sammenlignelige vestligt orienterede lande. Det fremgår ligeledes af artiklen, at der ikke findes studier blandt danske mødre, som undersøger forekomsten af eksistentielle, religiøse og/eller spirituelle overvejelser.
Formålet med den anden artikel har derfor været at undersøge forekomsten af eksistentielle overvejelser hos to grupper af danske førstegangsmødre, der fødte i 2010: Én gruppe mødre, som fødte deres første barn før 32. graviditetsuge (preterm (PT) mødre), samt det dobbelte antal mødre der fødte til termin (full-term (FT) mødre) (n=913). Målt på fem spørgsmål i spørgeundersøgelsen, der handler om meningen med livet, om livets sårbarhed, om ansvar og tanker om liv og død, konkluderer vi, at danske førstegangsmødres eksistentielle overvejelser intensiveres. I modsætning til vores hypotese finder vi, at overvejelserne intensiveres i næsten samme grad hos PT og FT mødre.
Den tredje artikel har fokus på religiøse og spirituelle overvejelser hos de samme to grupper af danske førstegangsmødre, særligt spirituel eller religiøs praksis målt på bøn eller meditation. Vi finder, at 65% af mødrene svarer bekræftende til, at de af og til beder eller mediterer, og at de i højere grad svarer bekræftende til at praktisere bøn end meditation. Imod vores forventning finder vi ikke statistisk signifikant forskel på karakter af bøns- eller meditationspraksis blandt PT mødre og FT mødre.
Studiet er eksplorativt i forhold til at undersøge forekomsten af eksistentielle, religiøse og/eller spirituelle overvejelser hos førstegangsmødre i Danmark. Det viser sig i studiet, at ikke bare i relation til slutningen på livet (som det er set i forskning hos andre patientgrupper), men også i relation til livets begyndelse bærer mennesker på eksistentielle, religiøse og/eller spirituelle overvejelser.
Den eksistentielle dimension nævnes ikke i Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen i dag. Vi håber studiet kan øge opmærksomheden på denne dimension og udgøre fundamentet for yderligere forskning blandt mødre, men fremtidigt også gerne blandt partnere, i hvordan denne livsperiode kan aktualisere sådanne overvejelser, og hvad de i givet fald betyder for det at blive mor eller far.