Hospicefilosofi i praksis. Eksistentiel/åndelig omsorg for døende på hospice
Publiceret af Vibeke Graven, den 9. marts 2016Ph.d. & post doc.
Vibeke GravenImidlertid er der usikkerhed om betydningen af eksistentiel/åndelig omsorg. Eksistentiel/åndelig
omsorg i en nutidig dansk kontekst praktiseres i et samfund præget af sekulariserede
og individualiserede opfattelser af den eksistentielle/åndelige betydning af døden
og det at være døende. På denne baggrund er afhandlingens forskningsspørgsmål:
Hvordan kan vi forstå eksistentiel/åndelig omsorg som en integreret del af hospiceplejen
i et senmoderne samfund?
Spørgsmålet undersøges gennem to analytiske forståelsesperspektiver:
- Det første er et praksisnært perspektiv. Med dette perspektiv undersøges
eksistentiel/åndelig omsorg for døende som et etisk-eksistentielt fænomen
med afsæt i en gruppe af hospicesygeplejerskers beskrivelser og fortolkninger
af egne erfaringer med denne praksis.
- Det andet perspektiv undersøger eksistentiel/åndelig omsorg som en social
praksis. Værdimæssige antagelser der ligger til grund for den praksisnære
forståelse af eksistentiel/åndelig omsorg, sættes i relief af samfundsmæssige
forestillinger om "den gode død" - omtalt i afhandlingen som det thanatosociologiske
perspektiv.
Metodologi
Afhandlingens forskningsmetodologi anvender et eksplorativt dialogisk design, som
hviler på en fænomenologisk/hermeneutisk tilgang. De empiriske data i afhandlingen
er genereret gennem en række filosofiske samtaler med en deltagergruppe på 6
blandt plejepersonalet på Hospice Limfjord i Skive. Filosofiske samtaler anvendt
forskningsmetodisk er baseret på filosofisk praksis og bidrager med dybde og autenticitet
til kvalitative forskningsmetoder. Denne metodiske tilgang inddrager deltagerne
som medfortolkere af eksistentiel/åndelig omsorg for døende. Deltagerne
har medvirket i et samtaleforløb med individuelle og gruppebaserede samtaler over
en periode på to år. Den refleksive metodiske tilgang muliggjorde en validering i
dybden af den fortløbende analyse. Gennem de to år fik deltagerne mulighed for at
beskrive og reflektere over deres erfaringer med eksistentiel/åndelig omsorg. Alle
samtalerne blev optaget og transskriberet og blev anvendt først som grundlag for
det praksisnære analytiske perspektiv og dernæst som basis for en teoretisk thanatosociologisk
læsning (det andet analytiske perspektiv).
Fund
Centrale fund fra det praksisnære perspektiv tydeliggør en etisk-eksistentiel forståelse
af eksistentiel/åndelig omsorg. En etisk indstilling baseret på sanseligt nærvær
og forståelse viser sig som "redskab" for at nå den enkelte patient i dennes eksistentielle/
åndelige anliggender. Desuden fremtræder to vigtige dimensioner af det eksistentielle/
åndelige sig formuleret ved hjælp af begreberne timelighed og nærværets
rum. Timelighed refererer til erkendelsen af livets endelighed som et eksistentielt
faktum. Deltagerne så denne dimension som afgørende i eksistentiel/åndelig omsorg,
fordi de fandt, at erkendelsen af dødens nærvær kunne hjælpe den døende i
angsten og bidrage til at fokusere på at leve som døende.
Nærværets rum kan betegnes som sansningens rum og refererer til døendes mulighed
for at transcendere deres lidelse. Deltagerne indikerer, at sådanne rum kan give
den døende en pause fra tanker om død og lidelse og eventuelt åbne op for en evighedsdimension
i livet. Disse eksistentielle/åndelige dimensioner tydeliggør dialektikken
i eksistentiel/åndelig omsorg som en praksis, der balancerer mellem at hjælpe
den døende med at leve indtil døden og at hjælpe den døende med at bære tanken
om snart at skulle dø.
Analysedel 2 indkredser deltagernes plejemæssige tilgang til det eksistentielle/
åndelige som sekulariseret. Det betyder, at uanset eventuelle individuelle trosopfattelser
henter det eksistentielle/åndelige ud fra deltagernes plejeperspektiv ikke
forklaring i en religiøs forklaringsramme, men kan bedst forstås ud fra en forståelsesramme
af etisk-æstetisk karakter, der retter sig mod den mening og det håb, der
er at finde i livet.
Betydningen af denne sekulære tilgang til det eksistentielle/åndelige er åben for
fortolkning. Selvom deltagernes tilgang til det eksistentiel/åndelig omsorg tydeligvis
hviler på et ideal om "den gode død" med tydelige rødder i den moderne hospicebevægelse,
er de også ambivalente i forhold til at formulere dem som en eksplicit
professionel værdihorisont. Begrebet "den gode død" baseret på værdier som åbenhed
om døden, accept, smertefrihed og værdighed bliver genfortolket balanceret
med et ideal om respekt for den døendes autonomi. På denne baggrund suppleres
"den gode døds" værdier med et ideal om en autentisk død. Idealet om den autentiske
død afstemmer dermed "den gode døds" værdiers substantielle betydning med
det enkelte menneskes levede liv og livssyn. F.eks. vil idealet om åbenhed om døden
finde sin substantielle betydning i mødet mellem den døende og plejepersonalet
og beror på en vurdering af den døendes parathed til at italesætte døden.
Et væsentligt karaktertræk ved den plejemæssige forståelse af det eksistentielle/
åndelige, der er blevet tydeliggjort gennem den samlede analyse, er en kropsligt
orienteret tilgang til det eksistentielle/åndelige. Deltagernes opfattelse er, at eksistentiel/
åndelig omsorg ikke alene retter sig mod menneskets sjæl, men mod det
levende menneske. Det er dermed det kropslige selv, den eksistentielle/åndelige
omsorg retter sig mod. Denne kropslige orientering adskiller sig i væsentlig grad fra
Sundhedsstyrelsens bevidsthedsorienterede definition, der lægger op til en forståelse
af det eksistentielle/åndelige som værende af bevidsthedsmæssig karakter.
Afhandlingen konkluderer, at rollen som eksistentiel/åndelig omsorgsudøver i den
plejemæssige kontekst, der her er belyst, implicerer være nærværende og at have
mod til ud fra "den gode døds værdier" at guide den døende mod et liv med håb og
mening som et døende menneske.
Hele afhandlingen kan læses på
vbn.aau.dk/files/227675611/Vibeke_Poulsen_Graven_E_pdf3.pdf