| Beskrivelse: | Bogens redaktør Lisbeth Riisager Henriksen, der er cand. mag. i nordisk sprog og litteratur og selv har en kronisk sygdom, har samlet et panel af præster, psykologer og psykiatere som skribenter. Med stor faglig indsigt belyser de hver især en række aspekter af tilværelsen som kronisk syg og handicappet.
I forordet skriver Lisbeth Riisager Henriksen, at antologien er tilegnet mennesker med alvorlig kronisk sygdom eller handicap og deres pårørende. Bogen er skrevet ud fra to hovedformål: For det første at fokusere på livet med sygdom og handicap i forhold til den psykiske og sociale dimension, og ikke på konkrete sygdomme og behandlinger bortset fra depression, der kan være en følgesygdom. For det andet er ønsket med bogen at sætte ord på den åndelige dimension, hvor der med kristendommen som klangbund bliver fortalt om, hvor der kan findes håb og opmuntring i det tilsyneladende meningsløse.
I bogens første del er der kapitler om, hvordan selvværdet kan blive ændret, når sygdomme og handicap rammer. Cand. theol. Helga Døssing Hansen fortæller om, hvordan der typisk er tre strategier at forholde sig til sygdom og handicap på i forhold til ens selvbillede: At ville besejre sygdom og handicap, at distancere sig fra det, eller medtænke det som en del af ens personlige identitet. Den vigtigste konklusion er, at den første strategi er en kamp, man aldrig kan vinde, fordi det er en kamp mod ens egen krop eller grundlæggende vilkår i livet. Den anden strategi indebærer, at man giver op og lader sygdommen styre. Den tredje position er den sundeste for selvbilledet. Hvis man kan anerkende sin sygdom og handicap som en egenskab ved sig selv, og samtidig holde fast i, at man også har andre egenskaber end at være syg og handicappet.
Afmagt og sorg, depression, skyldfølelse og skam bliver beskrevet indsigtsfuldt og lødigt i andre kapitler. At vokse op med sygdom eller handicap. Hvordan parforholdet kan blive påvirket, når den ene part eller deres barn bliver kronisk syg eller handicappet er der også gode kapitler om.
Det er ingen sygdom at være single. Men mange kronisk syge er singler og står alene med mange af de frustrationer og belastninger hverdagslivet indebærer. Lisbeth Riisager Henriksen skriver sammen med psykolog Bente Østerberg om singlelivets udfordringer. Erfaringer viser, at den største kamp i denne situation foregår på det psykologiske niveau og handler om selvværdet, fordi selvværdet er meget udsat og bliver sat på prøve, når man ikke har en partner at dele problemerne med. Skribenterne peger på, at det kan have afgørende betydning for opbygning af et positivt selvværd at have fortrolige relationer og et godt netværk at støtte sig til. Både som single og som kronisk syg eller handicappet er det vigtigt at være aktivt opsøgende og bevidst om at pleje sine nære relationer, fordi det fremmer psykisk velvære og livskvalitet.
Anden del af bogen beskæftiger sig med den åndelige dimension af livet med kronisk sygdom og handicap ud fra en kristen referenceramme.
Hvordan kan man finde mening og forlige sig med sin situation? Hvordan kan man anvende troen til at finde trøst, håb og måske en mening med det hele? Det gives der forskellige svar på.
Cand. Theol. Michael Wagner Brautsch har i sit kapitel bl.a. gode ord til de pårørende. Hvad skal vi sige til et menneske, der er ramt af sygdom og modgang? Vi vil så gerne kunne gøre noget, men vi ved ikke hvad. Vi bliver blufærdige, når vi sidder over for den syge, for det er en nøgenhed ikke at kunne hjælpe med andet end nærvær. Dog, det er måske det fineste man kan give. Som Job i Det Gamle testamente siger det, og som Bibelen i øvrigt lærer os, så forholder det sig sådan i livet, at Herren giver, og Herren tager. Hvorfor han gør det, det vil altid overgå vores forstand at begribe. Gud er klippen, det uforanderlige holdepunkt. Gud er det ubetingede. Og det faktum, at jeg ikke forstår, hvorledes livet hænger sammen i medgang og modgang, behøver ikke at betyde, at det er et dårligt liv. Brautsch afslutter sit kapitel med ord til trøst: "Du skal danse ud med både sorgen og glæden - den ene kommer ikke uden den anden, de går hånd i hånd. Hvem af de to ser du ind i øjnene lige nu?"
Cand. psyk. Dorte Toudal Viftrup sætter i sit bidrag fokus på begrebet mening. Hvad i alverden er meningen? Skribenten stiller spørgsmålet ved hjælp af den jødiske psykiater Victor E. Frankl og hans begreber om mening. Frankl har skrevet mange dybsindige tanker om, hvilet stof mening gøres af, og hvordan vi finder meningen (dét han kalder meningsveje.) Skribenten er inde på, at der er mange fællestræk mellem Frankls meningssystem og den kristne tro. Det er et fint kapitel, der indeholder en slags guide til, hvordan man kan komme en personlig mening nærmere.
Cand. theol. Leif Andersen skriver en tankevækkende beretning om en norsk kvinde, Gjøril, der på trods af svær modgang og lidelse har formået at bevare en kerne af sin kristne tro til trøst.
Hospitalpræst Tom Andersen Kjær og Lisbeth Riisager skriver et kapitel om: At være fundet og velsignet af Gud. De kommer ind på forskellige tekster fra Bibelen, som kan være en hjælp og støtte for de mennesker, der oplever sig afmægtige. Både Bibelen og salmebogen indeholder ord der tæller, og som kan bringe lys i mørket, fordi teksterne bygger på andre menneskers erfaringer med livets kampe i Guds nærhed. Sygehuspræst cand. theol. Ruth Østergaard Poulsen beskæftiger sig i sit kapitel med nogle vigtige grunde til, at vi undertiden kan have en skepsis over for at bede, fordi tro flytter ikke altid bjerge, og vi får ikke altid det, vi beder om.
At være kronisk syg eller leve med et handicap et helt liv indebærer, at vi ind imellem er på Herrens mark. Undertiden opleves det bare, som om marken er ens egen, at jeg er alene om den. Men - skriver Østergaard Poulsen, " når jeg beder, holder jeg mig selv fast på, at Herrens mark er Herrens og ikke min."
Så spørgsmålet i bogens titel: "Hvad i alverden er meningen?" rettes nok bedst til Gud selv. Måske får vi ikke svar, men, siger skribenten, så har vi fået spørgsmålet placeret på rette sted.
Selvom vi ikke altid får præcis det, vi beder om, er det Østergaard Poulsens opfattelse, at vi faktisk som oftest får noget i bøn. Det, vi kan få, imødegår bl.a. nogle af de eksistentielle problemstillinger på det psykiske og sociale plan, som denne bog udfolder under hoveddel 1. Problemer med identitet og manglende selvværd, magtesløshed, sorg og ensomhed, med at tale åbent med hinanden om, hvordan vi har det med at blive set og hørt som netop dem, vi er, i f.eks. parforhold og familier. Bøn kan være troens replik til alle disse problemstillinger. Bønnen er dermed et godt udgangspunkt for et nyt håb.
Hvordan lever man et liv med kronisk sygdom og handicap? Det findes der ikke et entydigt svar på, og hvordan mennesker håndterer deres vilkår er forskellige.
Skribenterne i denne lødige og læseværdige antologi har alle formået at bidrage med deres viden og indsigt på en værdifuld måde. Bogen henvender sig til mennesker, der er ramt af kronisk sygdom og handicap, og deres pårørende.
Bogen er også velegnet til pleje- og sundhedspersonale, læger, præster og psykologer. Bogen kommer ind på mange faktorer i menneskelivets vilkår, så den vil også være relevant for andre, som har interesse for tilværelsen på godt og ondt.
Foruden de nævnte har antologien også bidrag af speciallæge i psykiatri Jørgen Due Madsen, cand. theol. Steen Bonde, cand. pæd. psyk. Hanne Urup Engbjerg, cand. theol. Lene Østergaard, cand. theol. Niels Christian Hvidt, cand. theol. Trine Kern Kernel og cand. psyk. Ingrid Lund.
Lisbeth Riisager Henriksen, redaktør og skribent
Hvad i alverden er meningen?
Om at leve med kronisk sygdom og handicap
Unitas Forlag 2011. 324 sider
Pris: 249 kr
|