Åndelig omsorg: Hvilke kompetencer kræves?
Skrevet af Grete Schärfe, den 1. november 2011
Sygeplejekompetencer i forbindelse med åndelig omsorg er blevet indgående behandlet i en hollandsk ph.d. afhandling af René van Leeuwen i 2008, Towards nursing competencies in spiritual care[1]. Her skriver forfatteren:
"At være kompetent beror på korrekt vurdering af en klinisk situation og evnen til at omsætte viden og evne på ret måde og i rette øjeblik"[2].
En kompetence defineres endvidere som "evnen til at udføre en opgave med ønskede resultater"[3].
Hvad er "ønskede resultater" for åndelig omsorg? Der har været behandlet i artiklen: Åndelig omsorg: hvad er målet? Her konkluderes, at målet med åndelig omsorg er, at patienten
· oplever sig set
· oplever lindring af sin åndelige smerte
· oplever åndeligt velvære: harmoni med sig selv, sine omgivelser og - for nogle mennesker også med sin Gud. (Læs mere i artiklen: Åndelig omsorg: Hvordan?)
Hvilke kompetencer skal der til, for at opnå det? Det er det spørgsmål, denne artikel handler om.
Åndelig omsorg angår patienten som et helt menneske. På tilsvarende måde involverer åndelig omsorg mange sider af hjælperen som person. I det følgende nævnes de kompetencer, jeg anser som de væsentligste.
· Troværdighed
En god relation mellem patient og plejepersonale er alfa og omega i åndelig omsorg. Det indebærer, at vi er troværdige. Hvis en patient skal kunne betro os noget så privat som et eksistentielt spørgsmål eller et religiøst behov, må han kunne stole på os. Som plejepersonale har vi gode muligheder for at opbygge et tillidsforhold med patienten gennem den fysiske pleje. Når patienten oplever, at vi er troværdige angående det fysiske, bliver det lettere for ham at betro os noget åndeligt.
· Humor
Humor kan ligeledes have betydning for den gode relation. Og humor kan gøre det mindre farligt at tage fat på tunge emner.
· Kommunikationsevne
Vi har brug for kommunikationsevner til at søge indsigt i patientens livs- og troshistorie, til at stille spørgsmål og til at lytte.
· Interesse
Hvis patienten skal opleve sig set af os, må vores indsats være motiveret af en ægte interesse for patienten - et ønske om at lære ham at kende som det unikke menneske, han er.
· Selvindsigt
Berøringsangst overfor det eksistentielle og religiøse kan undertiden skyldes, at vi er usikre på, hvor vi selv står. Gennem indsigt i eget livssyn, eget forhold til livet, døden og troen, egne kompetencer og begrænsninger kan vi opleve større frihed til at tale med patienten om hans livssyn.
· Mod
Mod fremstilles af Anne Elsebet Overgaard (i sin fortolkning af Joyce Travelbee) således:
Mod beskrives som evnen til at gøre sig sin egen utilstrækkelighed og frygt klar, og dog søge sit mål, skønt der er ringe eller ingen sandsynlighed for at det lykkes. Den modige er én, der gør et bevidst valg for at handle på trods af, at han er usikker og bange. Han handler velvidende, at hans viljestyrke kan svækkes, eller at han går i en gal retning. Den modige ranker sig i situationen og søger at få en vis kontrol over den. Han er aktiv og kæmper i stedet for passivt at blive overvældet. Selv om hans forehavende mislykkes, er det en kilde til glæde, at han ikke fornægtede sit problem eller løb fra det. [4]
Når det gælder åndelig omsorg, har vi brug for mod:
o til at spørge om det, ingen andre måske indtil nu har turdet spørge om
o til at turde tie
o til at være dér, hvor jeg ikke kan handle mig ud af situationen
o til at møde patientens vrede eller aggression
o til at afsløre, hvor jeg selv står og vedkende mig mine grænser
o til at være afmægtig med den afmægtige, så den afmægtige ikke skal være alene med sin afmagt. [5]
· Fingerspidsfornemmelse
Det er ikke kun plejepersonalet, der har brug for mod. Det har patienten også. Det kræver mod at tale om sine åndelige behov med et andet menneske. Patienten gør sig sårbar ved at åbne sig. Og vi krænker ham ved at overskride hans grænser. Hvordan finder vi balancen mellem mod til at yde åndelig omsorg og fingerspidsfornemmelse for patientens grænser? Ved at spørge.
o Spørg om lov til at stille personlige spørgsmål
o Efter en eksistentiel samtale spørg f.eks.:
- Hvordan var det for dig at tale om dette her?
- Gik jeg for tæt på?
- Var det okay for dig, at jeg spurgte om ..?
Vi har brug for fingerspidsfornemmelse
o til at skønne, hvornår det er det rette øjeblik at komme ind på eksistentielle eller religiøse emner, og det rette øjeblik at forlade dem igen
o til at opfange ikke blot patientens ord, men også hans tonefald og mimik
o til at skelne mellem, hvad der er patientens behov, og hvad der er vort eget.
· Betænksomhed
Denne egenskab gives der et par fine eksempler på i den hollandske undersøgelse:
· Jeg havde passet ham i måneder. Fra journalen vidste jeg lidt om hans liv. Men han fortalte ikke meget om sig selv. Da jeg kom ind til ham i en nattevagt, så jeg, at han lå og græd. Jeg havde aldrig set ham udtrykke følelser før og blev meget overrasket. Jeg gik hen til hans seng, lagde hånden på hans skulder og spurgte: "Er der noget, jeg kan gøre for dig?" Han rystede på hovedet, ude af stand til at tale. Så tænkte jeg på, hvad jeg selv ville ønske, nogen ville gøre for mig i en lignende trist situation. Jeg lagde mærke til, at hans glas var tomt. "Kunne du tænke dig et glas vand?" spurgte jeg. Han nikkede. Jeg hentede et glas frisk vand og nogle ekstra lommetørklæder, placerede det indenfor hans rækkevidde og gik stille ud. En halv time senere ringede han. Han takkede mig for vandet og lommetørklæderne og begyndte at snakke. Han gav mig lov til at lære ham at kende. Jeg vil aldrig glemme den mand. [6]
· Han var meget rastløs. Hans hænder bevægede sig hele tiden. Jeg spurgte mig selv, hvad jeg som sygeplejerske kunne gøre for ham. Vi kunne ikke tale sammen længere. Vi havde altid haft en god relation. Fra vore samtaler huskede jeg, at han havde en bedekrans. Han var muslim, og det var derfor, jeg huskede, at vi talte om den lille bedekrans og bøn. Jeg kiggede i hans skuffe, og dér var den. Jeg tog den og lagde den i hans hænder. Så faldt han til ro. Jeg så, at hans læber formede ord. Han bad.(Min oversættelse) [7]
· Ydmyghed
Jeg har brug for ydmyghed
o til at vise den patient respekt, som har anderledes holdninger, livsstil og livssyn end jeg
o til at respektere, når patienten afviser mit tilbud og vælger andre veje end dem, jeg ville have valgt
o til at spørge patienten, om jeg har forstået ham rigtigt, og hvorvidt han er tilfreds med mit forsøg på at møde ham
o til at acceptere, når jeg må overlade opgaven til en anden, enten fordi patienten foretrækker dette, eller fordi jeg ikke magter opgaven
o til at kunne vise taknemlighed for det, patienten giver mig (f.eks. tillid)
o til at kunne vise anerkendelse for den, patienten er, og for hvad han gør
o til at kunne vedkende mig evt. fejl overfor patienten.
· Viden
Endelig vil teoretisk viden om omsorg for mennesker i krisesituationer, den eksistentielle samtale og evt. om forskellige trosretninger naturligvis være en fordel.
--------------------------------
Kilder:
1) Van Leeuwen, René. Towards nursing competencies in spiritual care. Thesis University of Groningen. The Netherlands 2008.
2) Van Leeuwen, René. 2008. s. 82.
3) Van Leeuwen, René. 2008. s. 133
4) Overgaard A E. Åndelig omsorg - en lærebog. Kari Martinsen, Katie Eriksson og Joyce Travelbee i nyt lys. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2003.p.90.
5) Bent Falk: At være der, hvor du er. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1996
6) Van Leeuwen, René.2008. s. 95
7) Van Leeuwen, René. 2008. s.95