Jeg oplever det samme dér hvor jeg arbejder. Det er som om emnet er tabuiseret, og jeg synes, der skal mod til for at bryde tabuet. Men forleden blev jeg overrasket, da jeg fortalte en kollega, at jeg havde talt med en patient om meningen med livet og håb for fremtiden. Så begyndte hun at fortælle om lignende situationer, og det virkede som om hun var glad for at kunne dele det med mig. Måske skal vi bare bryde ud og begynde at snakke mere med hinanden om det?