Lyt og oplev store ting.


Skrevet af Herdis Jakobsen, den 7. marts 2014

Dette er vel ikke et debatindlæg, men en personlig oplevelse i åndelig omsorg. Jeg er pensioneret sygeplejerske, og har siden mit job stop arbejdet i Røde Kors som patient støtte på sygehuset. Jeg er på afdelingen et par gange om måneden. Ved et sådan besøg fik jeg kontakt med en gammel mand, der var nedtrykt over sin høje alder (96), han ville gerne dø, men udtrykte en vis bekymring over hvad der derefter skulle ske, om han skulle "op" eller "ned"! Jeg synes jo nok, at den fremskredne alder talte for, at jeg gerne ville hjælpe ham til en afklaring, og det var han med på. Jeg fik ham til at fortælle om hvad han troede på, og denne tro sammenholdt med, at han havde en dåbsattest, gjorde at jeg kunne sige til ham, at han ikke skulle ligge og være utryg ved fremtiden, men kunne glæde sig til at Gud kom og hentede ham hjem. Og som han selv sagde "Det er jo ham der bestemmer hvornår" - ja. Og så spurgte han mig, om ikke jeg ville bede for ham. Jo da; så vi fortsatte vores lille åndelige samtale på 4 sengs stuen, med at jeg fik lov til at bede for ham. Hvorefter hans glade smil takkede mig. Og jeg frydede mig selvfølgelig også over, at jeg fik lov at hjælpe ham. Og kunne ønske ham "God nat og på gensyn". Dette er bare et eksempel på, hvad det kan føre til, at være besøgsven i Røde Kors. NB det var jo patienten selv, der åbnede for denne dybe åndelige samtale, så er det også ok i den sammenhæng. Røde Kors har patientstøtter på flere sygehuse, så spørg lokalt om denne mulighed findes hvor du bor. Ønsker du at høre mere om dette fantastiske arbejde, er du velkommen til at spørge på mail. mvh Herdis Jakobsen


KommenterSkriv en kommentar til dette indlæg

Kommentarer:

Tak
Af Gerda, den 26. marts 2014
Tak
Af Grete Schärfe, den 26. marts 2014
Tak
Af Grethe, den 30. maj 2014
Tak for hjælpen
Af Christian Hansen, den 29. marts 2017
Seneste fortællinger
»Kalle og englen
 
Af Essayet er skrevet af sygeplejerske og diakon Kirsten Bühler ved Sankt Lukas Hospice i oktober 2012., 22. februar 2021
»For Gud er ingen sprog fremmede
 
Af CKH Sykeplejestuderende, Bergen, 9. marts 2013
»Hun sang sig ind i døden
 
Af Anne Gro Hansen, 9. marts 2013
»Når den dårlige samvittighed nager
 
Af Aftenvagt på sygehuset, 22. februar 2013
»Om at lytte - og mere end det
 
Af hospicesygeplejerske, 24. februar 2012
Kalender
Læs her om aktuelle kurser i åndelig omsorg: https://fvpo.dk/aandelig-omsorg-kursus/
Kreativweb.dk - logo